Beta · få tidlig adgang

Tilbuddet skrives kl. 21. Hvis det bliver skrevet.

Du har kørt ud, kigget på opgaven og regnet den i hovedet. Så skal prisen skrives ned, og det bliver efter fyraften. Sig den i stedet højt, mens du står der: Holger skriver tilbuddet med dine timer og din pris, og kunden siger ja på sin egen telefon.

Få tidlig adgang

Holger finder aldrig selv på en pris. Timer og materialer er dine, resten er gange og plus.

Du har set på opgaven, regnet den og kørt hjem. Prisen mangler stadig.

Efter fyraften

skal tilbuddet skrives, når dagen er slut og du helst ville noget andet. Nogle bliver skrevet. Nogle bliver liggende som et udkast i telefonen, og så var turen derud gratis.

Hun har spurgt tre steder. Den, der svarer først, får som regel opgaven. Du svarer i overmorgen.

  • »Var tavlen med i prisen?« Ingen skrev ned, hvad der ikke var med.
  • Et overslag, du ikke kan huske ordlyden af, er svært at holde nogen op på.
Imens venter kunden på et tal
2 håndværkere har set på opgaven
Dig
Prisen kommer i aften. Måske.
Ikke sendt
Ham, der var her i går
Sendte prisen fra bilen
Får opgaven
Hvornår prisen bliver skrevet
Mens du står der Når dagen er slut
0811141721

Sådan virker det

01

Sig det i entréen

Tal eller skriv et par ord om, hvad opgaven kræver: timerne og materialerne. Tag et billede, hvis der er noget at vise.

02

Holger skriver tilbuddet

Timer gange din timepris, materialer plus dit tillæg. Han spørger om det, en kunde ville spørge om, og foreslår hvad der bør stå som ikke medregnet.

03

Du sender det, før du kører

På SMS eller mail, i dit eget firmanavn. Eller lav bare linket og send det fra din egen telefon, hvis det er dét nummer, kunden kender.

04

Kunden siger ja

De åbner deres egen side, skriver navn og skriver under med fingeren. Du får besked med det samme, og opgaven ligger klar.

Bygget til en mand med en telefon i den ene hånd

Ingen felter

Alle andre programmer spørger om kunden, så opgaven, så timerne, så materialerne. Holger spørger kun om det, du ikke allerede har sagt.

Prisen inden du kører

Det, der før tog en aften ved køkkenbordet, er sendt, før du sætter dig ind i bilen. Aftenen er din igen.

Det, der ikke er med

Holger foreslår selv de forbehold, der plejer at give ballade: gammel tavle, huller der ikke lukkes, lamper kunden selv skaffer. Med eller uden pris, som du vil.

Ikke endnu et system

Holger overtager ikke din ordrestyring, din kalender eller din bogføring. Han skriver det ned, mens du snakker, og lægger det over i det, du allerede bruger.

Én besked, hvis der er stille

Ligger tilbuddet uden svar, siger Holger til: én gang, til dig, aldrig til kunden. Han holder også styr på, hvor mange beskeder du får om dagen i alt.

Ja'et bliver til en opgave

Siger kunden ja, laver Holger opgaven af sig selv, og lægger den i den kalender du allerede bruger, sammen med de besøg du har aftalt.

Prisen er din. Holger gætter aldrig på et tal

Et tilbud går ud i dit navn, og det er dit ry, der står på det. Derfor er der ting Holger ikke gør, uanset hvor smart det ville være.

Dine tal
timer og materialer siger du selv
Dit navn
beskederne er faste sætninger, ikke noget han finder på
Dine ord
siger du overslag, står der overslag
Beta er åben nu
  • Gratis i hele beta-perioden
  • Bygges sammen med danske elektrikere
  • Virker ved siden af dit nuværende system
Få tidlig adgang

Ofte stillede spørgsmål

Regner Holger prisen ud for mig?

Nej. Holger læser, hvad du har sagt, og regner med de tal, du selv har sat: din timepris og dit materialetillæg. Timer og materialer kommer fra dig, og dem er der ingen andre, der kan gætte. Holger prøver ikke.

Skal min kunde downloade en app?

Nej. Kunden får et link på SMS eller mail, åbner sin egen side og siger ja med navn og underskrift. Ingen installation, intet login. Vil du hellere sende linket fra din egen telefon, kan du bare lave det og dele det selv.

Kan jeg give et overslag i stedet for en fast pris?

Ja, og der er forskel. Et overslag må efter dansk praksis overskrides med omkring 15 procent; en fast pris binder dig. Holger skriver det ord, du selv har brugt, og siger til, når ekstraarbejde er ved at bruge de 15 procent op.

Hvad hvis kunden ikke svarer?

Så siger Holger til: til dig, én gang, og aldrig uden for almindelig arbejdstid. Din kunde får ikke en rykker fra os. Du får også besked, hvis et udkast bare bliver liggende usendt.

Kan jeg rette et tilbud, jeg allerede har sendt?

Ja, så længe kunden ikke har sagt ja. Du laver en ny version, kunden ser den nye på det samme link, og den gamle bliver stående som det, du sendte første gang.

Virker det, hvis jeg allerede bruger et ordrestyringssystem?

Ja. Holger fungerer ved siden af det, du allerede bruger. Han overtager ikke din kalender, men lægger de aftalte besøg og de accepterede tilbud ind i den, du har.

Hvad sker der efter beta-perioden?

Vi kontakter dig direkte om priser og opsætning, før beta-perioden slutter. Ingen automatisk opkrævning.

Send prisen, før du kører hjem. Ikke klokken ni om aftenen.

Tilmeld dig som en af de første elektrikere med adgang til holger.